
Laura Adria Kamariza Hermansen er digital konceptudvikler, grafisk designer og ansigtet bag Seriedateren, som bl.a. er et digitalt univers på Instagram. Fra efteråret 2025 vil hun også være at finde som podcastvært i samspil med sin medvært Gursewak, hvor de med deres mandelige og kvindelige perspektiver dykker ned i dating. Med nysgerrighed og skarphed undersøger hun kærlighedens uskrevne regler og moderne datingkultur. Hun har altid haft en særlig interesse for psykologi og menneskelig adfærd, og det afspejles i hendes evne til at sætte ord på de mønstre, mange genkender, men sjældent taler om. Laura har skabt et fællesskab for singler, tvivlere, romantikere og alle andre, der er nysgerrige på kærlighedens labyrint. Datingordbogen er hendes debut som forfatter.

