
Katja Berthou (f. 1979) er uddannet folkeskolelærer, men har det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med udvikling og livsændringer for mennesker med psykisk sygdom, misbrug og omsorgssvigt. Det er temaer som social arv, menneskelige relationer og overgangen til voksenlivet med alt, hvad det indebærer, som optager hende, og netop det at kunne
påvirke unges valg har inspireret til, at hun i dag
arbejder som udskolingslærer sideløbende med skriveriet.
Katja er opvokset på Vestegnen. Vestegnsblod er hendes debutroman og tager afsæt i netop dét miljø, som drømme og følelsen af at ville mere end det, man kommer fra, udspringer af.
