
Kathrine Levi Verge Madsen (f. 1989) er vestjyde helt ind til benet – født, opvokset og stadig bosat i Vestjylland. Hun er uddannet inden for sundhedssektoren, driver virksomheden KAER Design og er gift og mor til to.
Med både faglighed, kreativitet og et ærligt blik på livet brænder Kathrine for at sætte ord på det, vi ofte gemmer væk. Hun arbejder selv på at frigøre sig fra skam og håber at inspirere andre til at gøre det samme – for livet bliver lettere, når vi tør være hele mennesker.
Denne bog er et udtryk for netop den ambition: at skabe genkendelse, mod og lidt mere frihed – og forhåbentligt et rigtig godt grin!
