thumbnail_ode

Ode til kastanjen

DKK 119,20

Om bogen:
Velkommen til Enghave Plads på Vesterbro i København. Og velkommen til bogen Ode til Kastanjen – et byrum i bogform, der via et utal af stemmer fra kendte og ukendte fortæller, hvorfor og hvordan pladsen med kastanjetræet betyder så meget for så mange.

Produktbeskrivelse

ode high

Ode til kastanjen
Af Louise Albers og Stina Mott 

Om bogen:
Forsanger Johan Olsen funderer over, om han en dag bliver genfødt som due på Enghave Plads, mens singer-songwriter Sys Bjerre i anledning af denne bog har skrevet en sang om kastanjen og dens oplevelser. Hjemløse René og hunden Einstein bor året rundt under den store kastanje. Dramatikeren Line Knutzon ledte som ung efter noget “gang i den” på pladsen, hvor den i dag 84-årige Viktor under krigen traf sin elskede Kirsten i Linje 16. Pølsemanden Alex uddeler kys der, skateren Thomas fortæller om børn, der ikke piver, og præsten Mette efterlyser flere legale hængemaver og tårer i øjnene.
Velkommen til Enghave Plads på Vesterbro i København. Og velkommen til bogen Ode til Kastanjen – et byrum i bogform, der via et utal af stemmer fra kendte og ukendte fortæller, hvorfor og hvordan pladsen med kastanjetræet betyder så meget for så mange.

Uddrag (fra Johan Olsens bidrag til bogen):
Drømmene, der er drømt på Enghave Plads, er aldrig taget andre steder hen; de sover under den og ligger på den og hænger over den og gør solnedgangen bag Zoologisk Haves tårn for enden af Lyrskovgade til en ubeskriveligt menneskelig oplevelse, fordi luften, lydene, karmaen på en lun eftermiddag indeholder alt menneskeligt, og alt, hvad drømme er lavet af: Lykke, smerte, forløsning, ensomhed, fest, elendighed, nysgerrighed, sex, håb, vrede, længsel, kærlighed og død og alle de drømme, der som sirup i vand smyger sig om pladsen, er små bitte korn i luften, som solen og himlen og skyernes lys rejser igennem, før det rammer mit øje ganske kort for så at oversvømme min sjæl, der brændende danser en lykkeligt vanvittig dans, når den får lov at sidde på fliserne med selveste dronningen af Vesterbro og venner, der kom forbi.

I medierne:
“Et fint og nært billede af en tid, nogle mennesker og deres drømme, og på den måde lige læseværdig, om du bor i Vejle eller på Vesterbro.”

– Femina

162 sider