thumbnail_den_der_tugter

Den der tugter

DKK 223,20

Om bogen:
Bag murene i Vestre Fængsel burde der herske lov og orden. Men det gør der ikke. Langtfra. En fange findes død i sin celle. Han har hængt sig. En betjent stikkes ned på gangen. Uhyggen spreder sig. Både blandt ansatte og indsatte. Ægteparret og kollegerne Bjarne og Sanne har svært ved at slippe problemerne, når de går fra arbejde. Som tiden går, rejser et spørgsmål sig: Hvem er egentlig kriminelle i Vestre Fængsel?

Produktbeskrivelse

Den der tugter forsiden

Den der tugter
Dorthe Annette Hansen

Om bogen:
Bag murene i Vestre Fængsel burde der herske lov og orden. Men det gør der ikke. Langtfra. En fange findes død i sin celle. Han har hængt sig. En betjent stikkes ned på gangen. Uhyggen spreder sig. Både blandt ansatte og indsatte. Ægteparret og kollegerne Bjarne og Sanne har svært ved at slippe problemerne, når de går fra arbejde. Som tiden går, rejser et spørgsmål sig: Hvem er egentlig kriminelle i Vestre Fængsel?

Om forfatteren:
Dorthe Annette Hansen har tidligere arbejdet som fængselsfunktionær og overvagtmester i Vestre Fængsel, hvor hun var chef for nogle af landets farligste indsatte. I 2004 blev hun under en afhøring overfaldet af en fange og brækkede ryggen. Hun er i dag pensioneret og forfatter på fuldtid.
Den der tugter er hendes anden roman. Hendes debutroman Fristelsen udkom i 2012 på Byens Forlag.

Uddrag:
Fangen var død for flere timer siden. Det indså Bjarne Jantzen, tjenestemand og fængselsfunktionær gennem mere end tredive år, med det samme, da han åbnede celledøren. Den evindelige og temmelig ulige kamp mellem livet og døden var slut, og den store stilhed havde allerede indtaget cellens otte kvadratmeter for at fylde den helt ud med en kvalmende afmagt. Fangen, Mustafa Yuksel, havde hængt sig i sit bælte. Som en livløs kludedukke hang han nu i endevæggens tremmer.

251 sider

Du kunne også være interesseret i…