Aftalevilkår for handel på byensforlag.dk
Hensigten med denne side er at informere om dine rettigheder og pligter, når du handler på byensforlag.dk

1. Når du afgiver en ordre
Når du har afgivet en varebestilling via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt.

Alle ordre indgås på dansk.

Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.

Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. BYENS har derfor mulighed for at annullere bestillingen som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.

Bindende ordrebekræftelse/ faktura sendes til dig sammen med de varer, du har bestilt.

2. Betaling
I byensforlag.dks webshop kan du betale på følgende måde:
Med kort: Dankort, VISA/Dankort, VISA eller VISA Elektron, Diners, Maestro, Mastercard/Eurocard, eWire eller JCB.
Når du betaler med kort, hæver vi først beløbet på din konto, når dine varer afsendes fra os.
Med netbank: Du kan betale med det såkaldte e-dankort, hvor du betaler via din egen netbank.

3. Kvittering
Du modtager din kvittering for betalingen sammen med dine varer.

4. Persondata og håndtering af personoplysninger
Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Persondata vil ikke blive videregivet til 3. part.

Dine oplysninger om navn, adresse, telefonnummer osv. behandles fuldt fortroligt og bruges kun til at ekspedere din bestilling. Lovens krav til erhvervsdrivende betyder, at vi er nødt til at opbevare dine personoplysninger i fem år. Kreditkortoplysninger formidles via BYENS til PBS på en sikker og krypteret SSL forbindelse og gemmes ikke af byensforlag.dk. Personoplysninger transmitteres til byensforlag.dk i ikke-krypteret form.

Personoplysninger gemmes af byensforlag.dk i en database på en sikker server, hvortil der ikke er direkte adgang fra internettet. Personoplysninger gives ikke videre til andre. Ifølge Persondataloven har du mulighed for indsigt og indsigelse overfor de oplysninger, der vedrører dig.

5. Annullering af ordre
Ordrer, der endnu ikke er effektueret af BYENS ved afsendelse af bestilte varer, kan annulleres ved at kontakte os via info@byensforlag.dk

Er varerne afsendt, har du i et vist omfang mulighed for at returnere dem, hvis du fortryder købet. Se nærmere fortrydelse under punkt 6.

6. Priser
Alle angivne priser er i danske kroner og inklusiv 25 % moms. Angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. Levering til udlandet koster ekstra. For pris skriv til info@byensforlag.dk

Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.

7. Forsendelse og leveringsformer
Du får sendt din bestilling med GLS. BYENS bestræber sig på, at varer, du har bestilt, afsendes inden for 2-5 hverdage efter, vi har modtaget din bestilling. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet. Er BYENS ikke i stand til at afsende varerne til dig inden for det angivne tidsrum, informerer vi dig herom pr. mail.